Velkommen til Tandraadgiver.dk!

En klinik for moderne tandpleje! Tandlæge Lasse Munck Pedersen og tandplejer Mia Dalsbæk byder dig indenfor på vores tandklinik på Amagerbrogade 150, 3. sal.


Nyheder


Et godt råd:

Regionerne har pr. 1. marts opsagt deres økonomiske aftale med tandlægesektoren. Der blev for få år siden fjernet 300 millioner kroner årligt fra tandplejen, som skulle dække rocker-/banderelaterede problemer i fængslerne! Disse penge mangler naturligvis stadig i budgettet, og regionerne kan ikke forstå, at tandlægerne ikke bare laver færre fyldninger eller paradentosebehandlinger. Derfor har de ophævet samarbejdet. Meget tyder på, at der således, fra juni måned, desværre bliver endnu mindre tilskud til at sørge for sunde, rene tænder uden smerter – derfor:

MELD DIG IND I SYGEFORSIKRING 'danmark' OG FÅ OP TIL 50% AF TANDLÆGEREGNINGEN DÆKKET! Sygeforsikring 'danmark' er kundeejet og ingen smarte forretningsfolk skummer fløden på dit kontingent. Du kan læse mere om hvordan du melder dig ind i 'danmark' her.


Her udfører vi alle former for moderne tandbehandlinger i behagelige omgivelser. Vi tilstræber at levere en smertefri behandling af højeste kvalitet, samt at give vores patienter en god oplevelse og et (endnu flottere) smil på læberne.

Lasse Munck Pedersen har 14 års erfaring med tandbehandling. Han har indtil 2008 været ansat på forskellige klinikker i det private, både i København og i provinsen. Lasse overtog Klinikken Amagerbrogade 150 i 2008 efter John B. Andersen. Derudover har han overtaget efter tandlæge Leif Hvedstrup, der gik på pension i Januar, 2013. I den forbindelse ansatte han tandplejer Mia Dalsbæk. Mia har 8 års klinisk erfaring fra både ind-og udland.

Tandlægebranchen udvikler sig konstant og kræver at vi, som tandlæger, følger med i de nye behandlingsmetoder. Vi er derfor meget kursusaktive og investerer løbende i nyt udstyr, så vi kan tilbyde vores patienter den bedst mulige behandling. Vores mål er, at du, som patient, skal bevare egne smukke tænder, hele livet. Æstetik i vores behandlinger er en selvfølge, og vi giver os god tid til dig som patient, da vi mener, at gensidig dialog og information er vejen til det gode behandlingsforløb. Vi har god erfaring med, og tager gerne imod, patienter med tandlægeskræk. Vi samarbejder desuden kun med danske og svenske tandteknikkere der har bevist, at de kan leverer tandteknisk arbejde af høj kvalitet. Som noget nyt tilbyder vi at udføre smukke og holdbare tandkroner på kun 2 timer ved hjælp af 3-D systemet Cerec, fra det anerkendte Sirona Dental Systems; se mere om dette i behandlinger-sektionen.

Vi glæder os til at se dig  

Hvis du ledte efter Tandlæge Lena Højtveds side, skal du klikke her.

Vores Åbningstider

Tandlæge Lasse Munck Pedersen
Amagerbrogade 150, 3. sal.
2300 København S

Mandag 9.00 - 17.00
Tirsdag 8.00 - 15.00
Onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 9.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 13.00